Lellinge Lokalhistoriske Hjemmeside

Lellinges ældre historie

Forsiden

Lellinge Lokalarkiv

Lellinge sogn

Kort

Billeder

Ejendomme

Persondatabase

Folketællinger

Kirkebøger

Læs om Lellinge

Seneste nyt om Lellinges historie
Erindringsværksted
Andre relevante hjemmesider

Fund på Disvrågårds jorder kan føres tilbage til jægerstenalderen

Fund af tilsyneladende uansélige stenflækker har ved en undersøgelse i år 2000 vist sig blandt andet at stamme fra ældre stenalder. Hidtil har man ikke kendt til egentlig beboelse i dette område så langt tilbage i historien.

Nu afdøde gårdejer Niels Haagen Pedersen har været historisk interesseret i al sin levetid. Niels Haagen Pedersen blev født i Lellinge i 1907, hvor faderen få år forinden havde købt Disvrågård. Som barn og ung havde Niels gårdens marker og den nærliggende Krageskov som tumleplads, og da han blev voksen, overtog han gården efter sin far.

Utallige er derfor de timer, Niels Haagen Pedersen gennem årene har tilbragt på og omkring Disvrågårdens marker. Tidligt fattede den unge Niels interesse for historie og i løbet af de mange år har Niels' vågne blik afsløret mange skatte i den hjemlige jord. Hver gang, nye og forbedrede maskiner holdt deres indtog, dukkede nye fund frem af mulden.

I alle årene har Niels holdt de mange fund for sig selv, idet han ikke mente, andre ville interessere sig for disse flækker, vættelys, pilespidser og øksedele som han selv gjorde. Først i 1999 lod han sig overtale til at lade museumsinspektør Svend Åge Tornbjerg fra Køge Museum kigge på samlingen.

Tornbjerg viste stor interesse for Niels Haagens fund, og det viste sig endda, at der var danefæ imellem. Disse var to bøjlefibulaer, som er overdraget Nationalmuseet. En fibula er et smykke, der også havde som funktion at holde to tøjstykker sammen, f.eks. kjolestropper eller slag. Den ene er udformet som en fugl med vinger, hale og klør, og denne kan muligvis have haft en symbolsk betydning, idet man mener, fuglen hentyder til Odin, som jo havde ravnene Hugin og Munin som symbol. Begge smykker dateres til yngre germansk jernalder (530-775/800 e.Kr.).

Blandt Niels Haagen Pedersens fund var der eksemplarer fra mange tidepoker. Mange fragmenter af flintøkser fra yngre stenalder (4300-2400 f.Kr.), enkelte økser fra slutningen af ældre stenalder, Ertebøllekulturen (5200-4200 f.Kr.). Fra dolktiden var der både pilespidser, segl og fragmenter af dolke. Fra bronzealderen (1800-500 f.Kr.) var der en enkelt flækkesegl. Fra jernalder og vikingetid var der en hvæssesten samt to tenvægte og en glasperle.

Det ældste fund var en pilespids med en særdeles høj alder, måske over 9.000 år gammel.

Fundene fortæller, siger Svend Åge Tornbjerg, at landsbyen Lellinge går langt tilbage til tiden omkring år 500, perioden germansk jernalder. Fundene fortæller også, at Lellinge oprindeligt lå netop her, hvor fundene er fremkommet, men i slutningen af vikingetiden er byen flyttet til sin nuværende placering. Enkelte andre steder på egnen, fortsætter Tornbjerg, har vi ad arkæologisk vej kunnet påvise samme historie, bl.a. ved Ølby, Ejby, Solrød, Strøby og Varpelev.

Niels Haagen Pedersen nåede inden sin død i august 2001 at få såvel Køge Museums som Nationalmuseets anerkendelse for sine arkæologiske fund.

Niels Haagen Pedersen har haft poster i sogneråd, ligningskommission, brugsforeningens bestyrelse, i menighedsråd og meget andet. Han har desuden været gymnastikinstruktør i flere menneskealdre. Hans kendskab til Lellinge sogn og dets indbyggere gennem størstedelen af 1900-tallet er derfor kommet de lokalhistoriske studier i Lellinge tilgode. Gennem bl.a. Niels Haagen Pedersens erindring er mange hændelser, der ellers ville være blevet glemt, nu bevaret for eftertiden.

Til toppen af siden