Lellinge Lokalhistoriske Hjemmeside

Forsiden

Lellinge Lokalarkiv

Lellinge sogn

Kort

Billeder

Ejendomme

Persondatabase

Folketællinger

Kirkebøger

Læs om Lellinge

Seneste nyt om Lellinges historie
Erindringsværksted
Andre relevante hjemmesider
Copyright H. Mathiesen 2002

Lellinge sogn er trods sin lidenhed rigt på skov. I sognets vestlige udkant ligger det landskendte parti Skovhusvænge. Landskendt af to årsager: I geologiske kredse, fordi man her finder en stenart, der i Danmark kun findes her, Lellinge grønsandsten. Grønsandstenen er bl.a. blevet brugt ved opførelsen af Ejby kirke.

Den anden årsag til Skovhusvænges berømmelse skal findes i områdets usædvanlige skønhedsværdi. Her flyder Lellinge Å bred og lavvandet pludrende igennem høje skrænter, og utallige malere og fotografer har gennem tiderne hentet inspiration i den lille skov.

Her kan du se en lille billedserie fra 18. maj i år. Jeg lader alle billederne dukke frem på denne side i den forvisning, at du ikke har mere travlt, end du vil vente på, de hentes, mens du læser teksten!

Køge Å-stien i skovens vestlige udkant. Vores tur gennem Skovhusvænge starter fra den vestlige udkant. Her, tæt ved Ejbyvej, har Roskilde Amt netop færdiggjort den sidste stump af Køge Å-stien. En ny bro er blevet lavet, så man undgår de fugtige områder på åens nordside. I forgrunden ses én af de store, gamle bøge, som nævnes nedenfor.
Den lille gravplads.

Tæt ved Ejbyvej, grænsende til Vittenbjerggårds marker, findes en lille gravlund. Gravpladsen er indrettet af gårdejer Niels Pedersen, Vittenbjerggård, efter ministeriel tilladelse. Niels Pedersen og hans hustru Petra havde valgt at blive begravet i deres egen skov, hvor de havde tilbragt så mange stille stunder sammen, skriver Niels Pedersen i sine erindringer. Petra blev som den første begravet her i 1922.

Kærlighedstegn i bøgebark.

Skovmærker og kampestensmur.

At netop denne plet har været yndet mål for unge pars aftenture gennem årene vidnes der om på mange af de gamle bøgetræer på begge sider af åen.

Krybende Læbeløs, Ajuga reptans, er én af de mange blomster, der findes i Skovhusvænge. Lidt tidligere på foråret kan her findes mængder af gule og lyserøde anemoner, foruden de almindelige hvide. Her nyder Ajuga solen i selskab med gulblomstret døvnælde og bukkar.

Ajuga reptans, Krybende Læbeløs.

Én af fire broer over åen i Skovhusvænge. Umiddelbart øst for motorvejsbroen begynder åen at brede sig ud og det karakteristiske flade og lavvandede forløb gennem Skovhusvænge tager sin begyndelse.
Børnefestpladsen, mod nord. Festpladsen, som siden 1870 har dannet rammen om Lellinges vidt berømte børnefester. I 1867 samlede lærer Peterson i Lellinge sammen med lærer Hejlesen fra Ølby Skole eleverne fra deres to skoler til en fælles udflugt, som blev holdt på Køge Ås. I 1870 blev udflugten forlagt til Skovhusvænge, og nu var også Ejby skole kommet med. Året efter deltog også Herfølge, Lidemark og Dalby skoler og efterhånden deltog i alt 20 skoler i Børnefesten.

Efterhånden udviklede skoleudflugten sig til en folkefest, som tiltrak mennesker fra store dele af Østsjælland, ja, endnu længere fra. Deltagerantallet svingede mellem 5-10.000, og der var markedsgøgl, taler, musik og opvisninger af enhver art.

Børnefestpladsen, mod syd. I 1967 besluttede komiteen at nedlægge både sig selv og børnefesten. Det første skete, men børnefesten lod sig ikke uden videre nedlægge. Den blev de efterfølgende 18 år arrangeret af Lellinge Idrætsforening og fra 1986 af Lellinge Beboerforening. Den stigende konkurrence fra mange andre aktiviteter, sommerlande osv. har dog kunnet mærkes, og fra år 2000 er der ikke længere holdt fest på pladsen i Skovhusvænge.

Et "must, når man var til Børnefest, var en spadseretur ned til "Limgraven". Stedet var og er stadig populært på grund af sin skønhed. Her slynger den brede å sig med høje skrænter på begge sider. Hvorfor området har det specielle navn vides ikke sikkert, men muligvis har man her hentet nogle af de tidligere nævnte grønsandssten?

Ovenfor Limgraven.
Fra den østligste af de fire broer. Ved "De syv høje" og "Rødbøge-engen". Herfra begynder åen atter at snævres ind, og vandet får lidt mere fart på.
Den gamle blodbøg. Yngre blodbøg

Den gamle rødbøg. Bøgen er ligeså kendt blandt Lellinges borgere, som børnefesterne er det udenfor sognets grænser. Utallige skovture, udflugter og mere eller mindre private arrangementer har haft rødbøgen som centrum. Bøgen er plantet i midten af 1800-tallet, og det er slet ikke umuligt, at den dengang blev plantet som erstatning for et endnu ældre træ. Det var nemlig ikke ualmindeligt i ældre tid, at landsbyen havde et bestemt træ til at holde fest under! Som man kan se på billedet, holder rødbøgen næppe mange år endnu, men dens afløser (billedet t.h.) står parat 100 meter derfra.

Nedenfor "Snurrepiben". Her ses lidt af det slyngede, smalle åløb ved det gamle smedevænge, kort før åen løber ud af skoven og fortsætter gennem Møllevænget. Før orkanen 3. dec. 1999 stod der en mørk granplantning på åens sydside, og denne strækning henlå i et mystisk og eventyragtigt mørke.
Skræpper i åen. - Men nu lader solen en mængde andre planter få udviklingsmuligheder, og blandt disse er de lyselskende skræpper. Her har en lille gruppe fundet sig til rette i dyndet mellem nogle sten midt i åen.
Forhåbentlig har du nydt denne lille fotoserie fra Skovhusvænge i Lellinge sogn. Tag nu selv en tur hertil og nyd naturen, Skovhusvænge er pragtfuld på alle årstider!

Hvidtjørnens blomster.

Blomstrende ahorn.

   
Har du billeder af naturen i Lellinge, er lokalarkivet meget interesseret i disse! Du kan altid ringe til én af medarbejderne eller du kan skrive direkte herfra!

Til toppen af siden